Наши партнеры

Menu



Spilforslag: Sevilla – Manchester United

Champions League

Sevilla og Manchester United mødes i deres første 1/8-delsfinale-kamp i Champions League onsdag aften. Her er vores spilforslag til opgøret.

Onsdag aften ruller Champions League-fodbolden igen, og her står spanske Sevilla overfor engelske Manchester United i deres første møde i ottendedelsfinalerne.

Gæsterne fra Manchester United er stærkt svækkede, hvor de må se bort fra flere profiler til opgøret, men det afholder ikke bookmakerne fra at gøre dem til favoritter fortsat.

Status i trupperne

Begge hold døjer med en del skader, mens de samtidig har mange spillere, der er tvivlsomme til opgøret.

Sevilla må se bort fra Banega, der er ude med en lårskade, mens bl.a. Nolito, Correa og Pareja meldes stærkt tvivlsomme til opgøret.

Efter Manchester Uniteds FA Cup-kamp mod Huddersfield, fortalte manager José Mourinho følgende om spillertruppen:

“Jeg tror på at nogle af dem kan blive klar til onsdag. Jeg tror, at Rashford, Herrera og Valencia har en chance, men jeg ved ikke med Pogba,” fortalte José Mourinho ifølge Sky Sports og uddybede:

“Jeg tror ikke, at Marcos Rojo, Phil Jones, Fellaini eller Zlatan har en chance, så vi går ind i en afgørende fase med nogle problemer. Derfor er det mentale meget vigtigt, og vi har et stærkt bånd og en stærk mentalitet. Vi ved, der venter os en svær kamp, men vi tror på det.”

Formen hos holdene

Værterne Sevilla har vundet tre kampe i træk, senest vandt de 2-1 over Las Palmas på udebane i weekenden. Men der er ingen tvivl om at United er en helt anden størrelse end Las Palmas, der frister en tilværelse som nummer 18 i La Liga.

Manchester Uniteds resultater har været meget svingende på det sidste. I Premier League har de hentet en sejr ud af de sidste tre mulige, hvor de har tabt til både Tottenham og Newcastle på udebane med 2-0 i begge opgør.

United er favoritter, trods skader

På trods af at Manchester United må se bort fra en række profiler, så er de stadig favoritter i opgøret, når man kigger hos bookmakernes Sevilla – Manchester United odds.

En United-sejr giver lige nu odds 2.55 hos 888sport.dk, mens en sejr til hjemmeholdet udløser odds 3.00.

Hvis du tror på mange mål i kampen, over 2,5 mål, så kan du lige nu hente 2.17, mens bookmakerne dog forventer en kamp med få mål.

888sport.dk giver således odds 1.72 på under 2,5 mål i opgøret.



Kommentér



Top-menu
Menu