Наши партнеры

Menu



AaB-profil: Det gør ondt helt ind i hjertet

Dansk fodbold

AaB er netop rykket ud af den bedste danske række, og kaptajn Mathias Jørgensen siger om fremtiden, at han spiller der, hvor han har en kontrakt.

Søndag eftermiddag tabte AaB med 3-2 på hjemmebane til Silkeborg IF, selvom nordjyderne var foran med 2-1 indtil de døende minutter.

Samtidig sikrede Vejle Boldklub sig en sejr på 1-0 over Viborg FF, og det vil sige, at AaB nu er rykket ud af Superligaen.

Efter kampen blev AaB-anfører Mathias Jørgensen spurgt, hvad han tænker om at skulle spille i NordicBet Ligaen

“Jeg tænker slet ikke over de scenarier lige nu,” udtalte han til bold.dk og uddybede:

“Jeg er rykket ned med en fantastisk fodboldklub, og det gør ondt helt ind i hjertet. Det er det, jeg har i hovedet lige nu. Jeg er lidt tom og synes, det gør ondt,” sagde Mathias Jørgensen.

Den 24-årige offensivspiller blev også spurgt, om han kan garantere, at han bliver i klubben og hjælper AaB op igen.

“Jeg spiller der, hvor jeg har en aftale,” svarede Jørgensen.

AaB-profilens kontrakt med klubben gælder frem til sommeren 2028, efter han forlængede sin aftale tilbage i januar.



Kommentér



Top-menu
Menu