Наши партнеры

Menu



Roeder er ikke bange for Sven

Engelsk fodbold

Glenn Roeder insisterer på, at han ikke er bange for at miste sit hovedsæde i Newcastle, selvom rygterne har antydet, og Sven-Goran Eriksson skulle være på vej.

Tidligere på ugen, hævdede de engelske medier, at den tidligere engelske landsholdstræner, Sven-Goran Eriksson, skulle være tæt på at gøre sit antrit på St. James Park.

Newcastles sæson har ikke været optimal, selvom de på det seneste har hentet 4 ud af 6 point, og derfor mener de engelske medier, at det er på tide at skifte Roeder ud.

Freddy Shepherd, Newcastles chairman, var dog hurtigt til at benægte disse rygter, men Roeder selv mener, at disse spekulationer er uundgåelige.

”Det bekymrer mig ikke. Desværre – og i mine øjne ufortjent – fik Chris Coleman sparket tidligere på ugen, og derfor kigger folk sig om efter flere personer,” sagde Roeder til Eurosport.com

”Faktum er, at uanset hvem der står i spidsen for Newcastle, vil der altid være spekulationer om hans job, uanset om det er mig, da det var Bobby Robson og da det var Graeme Souness.”

”Det er et godt job at have, der vil altid være spekulationer, og der vil altid være folk der vil have jobbet.”

’The Magpies’ chancer for at vinde sølvtøj i denne sæson, forsvandt, da de i sidste måned tabte til AZ Alkmaar i UEFA Cuppen, og nu er deres eneste håb, at forbedre den nuværende 10. plads.

”Vi har vigtige kampe foran os – Portsmouth i denne weekend og udekamp mod Reading om en uge. Disse to hold ligger lige over os, og hvis vi skal gøre os realistiske håb om Intertoto Cup, skal vi vinde begge,” sluttede Roeder.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu