Наши партнеры

Menu



PSV vil have Luque på lån

Andet fodbold

De hollandske mestre vil sætte en stopper for Albert Luques mareridt i Newcastle, ved at hente ham på lejebasis i de næste 18 måneder.

Den spanske angriber Albert Luque, har haft en forfærdelig tid hos ”Magpies,” siden han i sommeren 2005 blev hentet for ca. 99 mio. kr. i spanske Deportivo La Coruña.

Skader og formdyk har gjort at han ikke har nået op på det niveau, der i første omgang fik Newcastle til at hente ham til St. James Park.

Men nu, ifølge The Newcastle Chronicle, har Luque fået en mulig flugtrute og chancen for at spille i Champions League.

Avisen hævder at Eredivisiens førende hold, PSV, har meddelt Newcastle at de er klar til at låne den 28-årige angriber i de næste 18 måneder. Den endelige beslutning vil blive truffet inden få dage.

Det eneste problem er indtil videre kun Luques løncheck, der lyder på ca. 440.000 kr. om ugen.

”PSV’s interesse for Luque er kommet ud af det blå, men Ronald Koeman er overbevist om at han kan få spilleren til at sprudle igen,” siger en ukendt kilde i Holland, til avisen.

”PSV har informeret Newcastle om deres interesse og spilleren er også klar over situationen. Nu er det op til Newcastle at tage det næste træk.”

Luque har i sin tid hos Newcastle kun været startet inde 13 gange i alt, mens han har scoret 3 mål.



Kommentér

2 kommentarer til “PSV vil have Luque på lån

  1. Inferno siger:

    Der er ikke noget, der hedder et "Sekunda-hold i Tyskland", i så fald hedder det et "Sekundært hold i Tyskland".

  2. Ronni Bodker siger:

    Et sekundahold er ikke en reference til et hold der spiller i en bestemt række, men en reference til et dårligere hold end de bedste. Derfor kan et sekundahold optræde både i en dansk række, men også i en række i et hvilket som helst andet land. Sekunda-hold og et sekundært hold er i bund og grund det samme, så det du nævner, er faktisk mere ordkløveri, end det er en egentlig rettelse af kritikken. Derudover bedes du kommentere i den dertil indrettede tråd. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu