Det franske Ligue 1 hold Nancy, har sikret sig en spiller til hver ende på banen, i form af målmanden Damien Gregorini, og angriberen Marc-Antoine Fortune.
På klubbens officielle meddelelse, har de annonceret at Gregorini, der blev hentet i Nice, har underskrevet en 3½ års kontrakt, mens Fortune, der spillede i hollandske FC Utrecht, har sagt ja til en kontrakt på 2½ år.
Pablo Correa, Nancys træner, er meget tilfreds med sine to indkøb, som er hentet for at sikre fremtiden, selvom begge spillere har rundet de 25.
”De er brugbare lige med det samme, og kender begge til den franske liga,” udtaler Pablo.
”Jeg er glad for at jeg nåede at finde det jeg ledte efter.”
Begge spillere kan øjne en hurtig debut, da de begge er udtaget til lørdagens kamp mod et flyvende Toulouse hold. Specielt ser Gregorini ud til at være sikret en debut, da klubbens anden målmand Gennare Bracigliano, stadig sidder ude med en skade. Fortune er også en del af truppen, men det vides endnu ikke om han bliver at finde i startopstillingen.
Der er endnu ikke blevet offentliggjort nogle financielle detaljer.
Skriv et svar