Наши партнеры

Menu



Real Madrid: I medgang og modgang

Skrevet af Peter Christensen

Ti runder i Liga BBVA er overstået. For Real Madrids vedkommende har det været en decideret skidt start. Holdets første kamp var imod Deportivo La Coruña, hvor Real Madrid tabte med 2-1. Mange Madridistas var chokeret, mens mange var optimistiske og sagde, at Kongeklubben bare skulle i gang efter sommerpausen. Dette har dog siden ikke været tilfældet, da Real Madrid har præsteret dårligt i mange kampe siden den indledende runde. Resultater som 4-3 over Numancia, 2-2 mod Espanyol, 1-1 imod Almería og et 0-1-nederlag mod Real Valladolid taler sit tydelige sprog.

I første omgang vil jeg give forsvaret skylden.

Real Madrid har på papiret et af verdens stærkeste forsvar. De har den altid sikre Iker Casillas, der sæson efter sæson redder vigtige point ind til klubben. Foran sig har de Sergio Ramos, der altid arbejder hårdt i hver kamp. Hans store minus er hans temperamant, hvilket har vist sig indtil flere gange i denne sæson. Real Madrid har også brasilianske Marcelo, der med sine offensive raids indbyder til offensivt fodbold. Backen er altid en fryd at se på. I midterforsvaret har Madrid-klubben op til flere kvalitetsspillere, der sammen udgør en klippe. Rutinerede Fabio Cannavaro, dyrt indkøbte Pepe og alsidige Gabriel Heinze.

Men hvordan kan sådan et, på papiret, stærkt forsvar fejle? Mit bud er, at nogle af dem er blevet for mætte og nonchalante, mens andre er for urutineret. Jeg har allerede nævnt Marcelo, der med sin spillestil imponerer mig. Men samtidig efterlader han sig store huller bagude, hvor han endnu ikke har lært hvordan man skal fylde dem ud igen. På samme tidspunkt så har Real Madrids nestor, Fabio Cannavaro, vundet både mesterskaber og VM-guld. Desuden har han siden skiftet til Real Madrid været en skygge af sig selv. Dette er jo kun to medlemmer af forsvaret, men svaghederne kommer igen i den resterende del.

Den attitude viste sig også i Champions League-nederlaget mod Juventus. Pepe holdte alt for længe på bolden, hvorfra Pavel Nedved tog bolden og lagde den op til Amauri. Dette blev målet, som afholdte Real Madrid fra både sejr og uafgjort.

Men udover det lade forsvar, så tager ledelsen også en stor del af ansvaret for Real Madrids manglende succes. Præsident Ramón Calderón har et offentligt skænderi med Manchester Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, der startede med Reals interesse i Cristiano Ronaldo. Udover det, så har den udskældte sportschef Pedja Mijatovic lavet en del dårlige beslutninger. Hans manglende kommunikation med træner Bernd Schuster er tydelig, da det virker som om, at Mijatovic ignorer ham fuldstændigt. Så sent som i sommerens transfervindue blev det offentliggjort, at Schuster ønskede sig en angriber. Men Calderón og Mijatovic gik efter et umuligt Cristiano Ronaldo-køb, hvilket blot resulterede i en ordkrig.

Bernd Schusters job som træner er også i fare efter 1-0-nederlaget mod Real Valladolid. Den tyske eks-Real Madrid-spiller har virkelig underpræsteret i denne sæson med sine til tider sølle resultater. Dog er der et meget lille håb for Schuster forude. Anfører Raúl støtter ham, og dette kan hjælpe ham til at blive.

Disse adskillige farcer er grunden til Real Madrids vaklende resultater. Jeg vil slutte mit første klummeindlæg ved at give et cadeau til Rubén de la Red og hans familie. Hans midlertidige hjertestop var til stor sorg for alle Madridistas. At det skulle falde sammen med Real Madrids pinlige nederlag mod Real Unión er noget af det sorteste uheld.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.



Kommentér

2 kommentarer til “Real Madrid: I medgang og modgang

  1. Andreas Bjerre siger:

    Kan en stor del af skylden mon ikke også tildeles en utrolig og for offensiv spillestil?

    Jeg mener, i nogle af de CHL-kampe jeg har set dem, er de gået på banen i en opstillig, hvor de to centerforsvarer reelt er de eneste med defensive pligter..

    For mig er det tydeligt at se, at Madrid mangler deres nye Makelele, der kan styre midtbanen med hård hånd og hjælpe et ellers udsat forsvar.

  2. Peter Christensen siger:

    Se, det er jo netop det, der er dilemmaet. Jeg mente aldrig, at man skulle fyre Capello, men sådan blev det. Hvorfor? Han spillede simpelthen ikke offensivt fodbold. Det er en latter lig grund efter min mening.

    Så måske spiller Schuster så offensivt som han gør pga. frygten for at blive fyret. Capello vandt mesterskabet, men spillede ikke flot fodbold.



Top-menu
Menu