Ifølge diverse medier, har Juventus fået afvist deres seneste bud på Zaragozas stærke forsvarer, Gabriel Milito.
Torino-giganter prøver ihærdigt at forstærke truppen, forud for deres oprykning til Serie A, og den 26-årige argentiner, har 1. prioritet på den defensive liste.
Bianconeri skulle have kontaktet Zaragoza, der hentede Milito i 2003 fra Independiente, med et starttilbud på næsten 100 mio. kr., der blev afvist med det samme.
Den spanske avis, AS, hævder nu, at ’Den Gamle Dame’ har øget buddet til ca. 130 mio. kr., men at dette stadig ikke er nok, til at overtale den spanske klub, om at skille sig af med deres anfører.
Der er en frikøbs-klausul på ca. 230 mio. kr. i Militos kontrakt, så Juve bliver nødt til at punge ud med mindst 170 mio. kr., hvis de skal gøre sig håb om at sikre sig Milito til sommer.
Ifølge italienske medier, har spillerens agent, Eduardo Gamarnik, snakket med Juve, og aftalt betingelserne for en 5-årig kontrakt, og alt der mangler er et ’ja’ fra Zaragoza, for at skiftet kan blive en realitet.
Juventus vil meget gerne sikre sig spilleren før han drager til Venezuela med den argentinske trup, for at spille Copa America næste måned, og satser på at komme med et nyt tilbud, så snart de får fyldt den ledige trænerstol, hvor Claudio Ranieri topper kandidat-listen.
Skriv et svar