Наши партнеры

Menu



Træner-legende går på pension

Fransk fodbold

Den legendariske træner, Guy Roux, er ifølge ham selv blevet for gammel til at være fodboldtræner. Dette udtalte den 68-årige franskmand, efter han sagde op lørdag aften efter 1-2-nederlaget til Strasbourg i den franske liga.

RC Lens har fået en meget dårlig start på denne sæson, hvor det blot er blevet til to point i fire kampe. Dette har fået holdets træner, Guy Roux, der må betegnes som en træner-legende, til at stoppe sin karriere som fodboldtræner. Den 68-årige franskmand sagde officielt stop i pausen af lørdagens kamp mod Strasbourg, der endte med et 1-2-nederlag.

“Når en spiller ikke føler sig klar, er det hans pligt at fortælle det til træneren, og når træneren har det på samme måde, må han sige det til præsi¬denten,” sagde Guy Roux til Europe 1.

“Jeg kan ikke skjule, at jeg ikke længere har den styrke, der gennem karrieren har gjort, at jeg kunne få det bedste ud af mine spillere,” lød det ærligt fra Roux, der har bedt Lens’ præsident Gervais Martel om at finde en mand der er yngre til posten.

Guy Roux havde før sæsonstart problemer med at få en trænerlicens i den franske liga, grundet sin alder. Det lykkedes dog til sidst, men herefter har Roux altså indset, at det var på tide at stoppe.

Han mener, at hans hjertemedicin kan have en del af skylden for hans problemer. Før Roux blev ansat i Lens, var han træner for Thomas Kahlenbergs klub Auxerre i intet mindre end 45 år i træk, hvilket gør han til legendarisk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu