I gårsdagens opgør mellem FC Midtjylland og AC Horsens faldt den seks år gamle rekord, for yngste debutant i Superligaen, da FCM’s cheftræner, Thomas Thomasberg, valgte at sætte Mads Dittmar Hvilsom på banen.
Rekorden tilhørte før Navid Dayyani og blev sat tilbage d. 19. oktober, 2003 for AGF. Dengang var Dayyani ikke mere end 16 år og 244 dage gammel.
I går, da Mads Hvilsom erstattede Danny Olsen i midtjydernes angreb, blev han ny rekordindehaver, da han kun er sølle 16 år og 225 dage gammel.
Dermed går ungdomslandsholdspilleren ind i en eksklusiv klub af spillere der var under 17 år da de debuterede i superligaen, kun seks spillere har gjort det før ham, viser en opgørelse fra danskfodbold.com.
De ti yngste debutanter ifølge danskfodbold.com:
1. Mads Hvilsom – FC Midtjylland – 16 år 225 dage
2. Navid Dayyani – AGF – 16 år 244 dage
3. Mads Beierholm – Vejle BK – 16 år 256 dage
4. Alexander Juel Andersen – Viborg FF – 16 år 306 dage
5. Anders Hansen – Næstved IF – 16 år 313 dage
6. Mark Gundelach – FC Nordsjælland – 16 år 313 dage
7. Steffen Kielstrup – Vejle BK – 16 år 327 dage
8. Kenni Sommer – Silkeborg IF – 17 år 37 dage
9. Frederik Krabbe – AGF – 17 år 101 dage
10. Morten ‘Duncan’ Rasmussen – AGF – 17 år 101 dage

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar