To af det franske landsholds ældste spillere har nu efter EM sagt farvel til landsholdet. Først erklærede Makelele sit stop, og nu følger Lillian Thuram trop, da han kun ønsker at fortsætte med fodboldlivet i en klub.
I aftes måtte Frankrig sige farvel for denne gang, da man blev besejret af Italien, der derfor snuppede kvartfinalepladsen foran “Les Bleus”. Frankrigs hold var ikke det yngste af slagsen, hvilket også afspejler sig i, at to veteraner nu har sagt stop på landsholdskarrieren.
Først stoppede Makelele, dog for anden gang, mens nu også Lillian Thuram stopper.
“Efter denne elimination, stopper jeg min karriere på det franske hold. Det er en meget vigtig periode i mit liv, som ender nu. Jeg vil gerne fortsætte med at spille klubfodbold, men jeg ved endnu ikke hvor,” sagde Lillian Thuram.
Thuram har haft en svær sæson i klublivet, da det ikke er blevet til meget spilletid i mægtige Barcelona.
Skriv et svar