Наши партнеры

Menu



Ståle ikke skræmt af City

Dansk fodbold

Ståle Solbakken var på tribunen, da Manchester City i onsdags vandt over Newcastle med 2-1. FCK-træneren er dog ikke skræmt af englændernes styrke.

Manchester City vandt i onsdags 2-1 over Newcastle, og på stadion var FCK-træneren, Ståle Solbakken, til stede for at se sin kommende modstander i UEFA Cuppen. Han blev dog ikke skræmt af englændernes styrke i kampen.

“Vi får noget at se til, men det er slet ikke sådan, at vi er skræmte. Vi har haft nogle oplevelser i Europa i de tre seneste år, der gør, at vi på vores allerbedste dage kan spille op med hvem som helst,” siger Solbakken til Ekstra Bladet.

Desuden har også forudsætningen klar, hvis FCK skal kunne vinde over Manchester City. Man skal holde nullet på hjemmebane i det første opgør.

“Som udgangspunkt er det vigtigt at holde nullet hjemme. Vi spiller ikke på 0-0, men det er ikke noget dårligt resultat. Det vigtigste er, at de ikke får scoret. Det er svært at sætte på procent på, men spiller vi op til vores bedste, tror jeg ikke, at City slår os i Parken. Og så skal alt afgøres i Manchester,” udtaler Solbakken.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu