
Milan træner Carlo Ancelotti, er sikker på at have den brasilianske angriber Ronaldo, til sin rådighed, når Milano-klubben den 26. august, rejser til Genoa, for at spille første runde af Serie A.
Den 30-årige angriber har været ude med en forstrækning i haserne, siden slutningen af sidste sæson, og har ikke været med i nogle af Milans træningskampe, og vil heller ikke deltage, når de på torsdag spiller mod Real Betis.
Ancelotti mener dog at El Fenómeno er i god udvikling, og er sikker på at han vil være klar til at spille klubbens første Serie A kamp mod Genoa.
“Ronaldo vil være til rådighed til den første kamp i ligaen,” sagde Ancelotti.
Ancelotti havde flere gode nyheder på angrebsfronten, eftersom Alberto Gilardino ser ud til at skulle spille kampen mod Betis, der vil blive hans første siden hans knæoperation.
Skriv et svar