Наши партнеры

Menu



Richards-lønkrav kan spænde ben for forlængelse

Engelsk fodbold

750.000 kr. om ugen. Det er hvad Micah Richards forlanger for at forlænge med Manchester City. Men City vil ikke frivilligt kaste så mange penge efter stortalentet, og et salg lurer i horisonten.

Micah Richards karriere har været én lang succeshistorie. Fast mand hos Manchester City og 11 kampe for det engelske landshold i en alder af blot 19 år. Og den unge herre ved eftersigende også, hvad han er værd.

Manchester Evening News kan nemlig nu berette, at selvom der stadigvæk er to år tilbage af Richards kontrakt, så er man allerede nu gået igang med indledende lønforhandlinger. De to parter vil gerne komme hinanden i møde, da Richards allerhelst ikke vil forlade City, mens klubben omvendt gerne vil holde på sin unge stjerne.

Men Richards aldeles ambitiøse lønkrav kan dog komme i vejen. Avisen hævder nemlig, at Richards kræver intet mindre end 750.000 kr. om ugen for at blive. Det er mere end hvad anfører Richard Dunne tjener, og det er trods Richards åbenlyse kvaliteter stadig alt for mange penge. Ledelsen frygter også, at andre vigtige spillere i klubben vil kræve lignender summer, hvis man giver efter for den unge forsvarers krav, og derfor kan et økonomisk indbringende salg komme på tale.

Der burde være grundlag nok for et økonomisk givtigt salg, da pengestærke klubber som Newcastle, Chelsea og Manchester United alle er meldt stærkt interesserede i Richards kompetencer.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu