
Manchester United smed point på udebane til Blackburn. Vi bringer dig overblikket for 35. runde, hvor Liverpool ligner mere og mere holdet der skal få den sidste plads til Champions League-kvalifikationen.
Everton 0 – 1 Chelsea
Kampen på Goodison Park hvor på forhånd udpeget som en nøglekamp for Everton, hvis de skal i top 4 og dermed få en plads i Champions League-kvalifikationen. Chelsea startede med at dominere kampen, uden at komme til de helt store åbne chancer. Michäel Essien blev matchvinder, da han scorede kampens enlige mål fem minutter før pausen. Midtbanespilleren opsnappede en løs bold på kanten af feltet, og tippede køligt bolden over en fremadstormende Tim Howard i Everton-målet. Resten af kampen bød på et Everton pres, men Everton med Thomas Graversen på banen i den sidste halve time fik ikke bolden over stregen. Og dermed ligner Liverpool mere det hold der får Champions League-kvalifikationspladsen.
Arsenal 2 – 0 Reading
Arsenal var før deres kamp mod Reading inde i en dårlig periode, blandt andet med det samlede nederlag i Champions League til Liverpool, men kampen mod Reading. Arsenal med Nicklas Bendtner på banen de sidste 16 minutter dominerede opgøret fra start til slut. Efter 30 minutter gjorde Bendtner angrebsmarker, Emanuel Adebayor det til 1-0 og få minutter senere lukkede Gilberto Silva kampen da han gjorde det til 2-0. I anden halvleg fortsatte The Gunners presset. I det sidste kvarter kom Nicklas Bendtner på banen, dog uden at lave nogen nævneværdige aktioner.
Wigan 1 – 1 Tottanham
Kampen startede som lyn og torden og bølgede frem og tilbage. Allerede efter seks minutter fik Tottenham hul på bylden da Dimitar Berbatov med sit 15. sæsonmål gjorde det til 1-0 til Spurs. Føringen varede dog kun seks minutter da den engelske landsholdsangriber, Emile Heskey gjorde det til 1-1. Resten af kampen var uden de helt store chancer med Tottenham som spilstyrende. Med det uafgjorte resultat ligger begge hold isoleret i midten, Wigan dog med fare for at kunne rykke ned, da de har fem point ned til Birmingham på 18. Pladsen.
Fulham 0 -2 Liverpool
Fulham var før kampen mod Liverpool placeret på 19. Pladsen, men med kampen mod Liverpool i mente ligner Fulham ikke et hold der kunne kravle op på den anden side af nedrykningsstregen. Gæsterne kom bedst fra start da de efter 17 minutters spil kom i front, da Jermaine Pennant bragte The Reds foran. Efter scoringen dominerede Liverpool kampen fuldstændig. Den engelske landsholdsspiller, Peter Crouch lukkede kampen da 20 minutter før tid scorede til 2-0 på et oplæg fra Pennant. Leon Andreasen fik de sidste par minutter på banen. Med nederlaget skal Fulham vinde mindst to af de sidste tre kampe og derudover skal de andre resultater også flaske sig til Fulhams fordel, hvis de skal være at finde i Premier League i næste sæson.
Middlesbrough 0 – 1 Bolton
Bolton kunne med en sejr over Middlesbrough komme længere væk fra nedrykningsstregen, modsat havde Middlesbrough ikke det store at spille for da de hverken kan nå at rykke ned eller kan nå at få en plads til i nogen europæisk turnering. Man kunne dog i kampens indledning ikke se at Middlesbrough ikke havde noget da de pressede gevaldigt på. I anden halvleg overtog Bolton mere og mere spillet, hvilket gav bonus efter en times spil da Gavin McCann gjorde det til kampens resultat, 1-0. Med sejren er Bolton et point over nedrykningsstregen med tre kampe tilbage.
West Ham 2 – 1 Derby
Derby er for længst rykket ned i The Championship. Det kunne dog ikke ses på banen da Derby kæmpede alt hvad de havde lært. Men det kunne ikke forhindre West Ham i at bringe sig foran 1-0 efter 20 minutter hvor Bobby Zamora scorede. Derby forsatte dog med at kæmpe på bedste engelsk stil, det gav pote efter 65 minutter hvor Tyrone Mears gjorde det til 1-1. Den stilling holdte dog kun ti minutter hvor at Carlton Cole gjorde det til slutresultatet 2-1.
Blackburn 1 – 1 Manchester United
De Røde Djævle kunne med en sejr over Blackburn ligge afgørende afstand til Chelsea, men det skulle vise sig at Blackburn ikke frivilligt ville hjælpe mesterskabsaspiranterne. Efter 21 minutter gjorde Roque Santa Cruz det til. Resten af kampen var et stort United pres. Carlos Tevez fik omsider omsat en af de mange chancer til mål da han efter 88 minutter gjorde det til 1-1. Med det uafgjorte resultat er United med tre runder igen tre point foran Chelsea, og tilmed mødes United og Chelsea på Stamford Bridge i næstsidste spillerunde, så mesterskabet er langt fra afgjort endnu.
Aston Villa 5 – 1 Birmingham
Martin Laursens Aston Villa kæmper for at få femte pladsen som giver adgang til UEFA Cuppen. Om det skal være UEFA Cup muligheden der gjorde at Aston Villa vandt 5-1 skal være usagt, men fakta er at Ashley Young og John Carew var i målhumør da de med hver to scoringer, efter henholdsvis 28, 42, 53 og 63 minutter havde bragt Aston Villa foran med 4-0. Efter 67 minutter pyntede Mikkel Forssell på resultatet og gjorde det til 4-1. Med tolv minutter igen lukkede Gabriel Agbonlahor kampen til 5-1.
Newcastle 2 – 0 Sunderland
Hjemme på St. James Park tog Newcastle i mod oprykkerne fra Sunderland, der ser ud til at klare frisag i bundstriden. Kampen var kun fire minutter gammel da Michael Owen gjorde det til 1-0. Hjemmeholdet fortsatte presset halvlegen ud. Et minut før pausen scorede Michael Owen til slutresultatet 2-0. Anden halvleg var stille og rolig uden de store chancer. Selvom Sunderland tabte kampen ser det ud til at Roy Keanes tropper undgår nedrykning, da de har fem point ned til nedrykningsstregen.
Manchester City 3 – 1 Portsmouth
Hjemme på City Of Manchester Stadium tog Manchester City I mod Portsmouth i kampen om femte pladsen som giver adgang til UEFA Cuppen. Kampen startede som lyn og torden, da Darius Vassell gjorde det til 1-0 til The Blues, bare få minutter senere gjorde Martin Petrov det til 2-0. Efter 24 minutter reducerede John Utaka til 2-1. Få minutter før pausen tog kampen en uventet drejning da Hermann Hreidarsson fik direkte rødt kort. Efter det røde kort sad City på spillet og efter 79 minutter lukkede Benjani Mwaruwari kampen til 3-1. Med nederlaget får Portsmouth mere end svært ved at nå femte pladsen da de med tre kampe igen er fire point efter Everton.
Skriv et svar