Наши партнеры

Menu



Referat: Premier League 12. Runde

Engelsk fodbold

I denne runde i Premier League var der et sandt topopgør på programmet. Arsenal mod Manchester blev et rent drama, mens Tottenham fortsat ikke kan få det til at fungere. Chelsea fortsatte den fine form mod Wigan, og Liverpool måtte nøjes med et enkelt point mod Blackburn. Vi har set nærmere på rundens opgør, og bringer her en oversigt.

Arsenal – Manchester United

Se dybdegående referat af kampen her.

Fulham – Reading

Begge hold kunne med en sejr i dette opgør spille sig længere væk fra nedrykningsstregen. Det startede bedst for Fulham, der kom foran efter 17 minutters spil ved Simon Davies. I anden halvleg bragte Kevin Doyle udeholdet tilbage i opgøret, da han udlignede til 1-1. Denne stilling holdte frem til det 72. minut, hvor Clint Dempsey scorede til 2-1. Slutminutterne blev nogle hektiske minutter, hvor der både faldt en udvisning og en scoring til hjemmeholdet. Det var Elliot Omozusi, der blev udvist, mens David Healy stod for målet, der sikrede fulham en sejr på 3-1.

Wigan – Chelsea

Chelsea skulle forsøge at følge op på en flot 6-0-sejr over Manchester City i sidste spillerunde. Det var da også London-klubben, der startede opgøret bedst. Frank Lampard kunne nemt sende bolden i mål, efter han var blevet spillet fri i feltet. Blot syv minutter efter kom udeholdet yderligere i front. Juliano Belletti tog selv turen fra egen banehalvdel, og da ingen gik til ham trykkede han af ude fra feltet. Bolden sejlede ind bag Wigan-keeperen, til 0-2. Der faldt ikke flere mål i opgøret, som Chelsea sikkert vandt.

Newcastle – Portsmouth

Portsmouth fik den bedst mulige start på kampen, da Noe Pamarot i det 8. minut bragte holdet foran 0-1. Benjani Mwaruwari udbyggede føringen blot et minut senere, og efter 11 minutter var stillingen 0-3, da John Utaka havde bragt sig på måltavlen. Fem minutter efter den scoring var Sol Campbell uheldig, da han lavede et selvmål, og på den måde lukkede Newcastle lidt tilbage i opgøret. Derefter holdte de to hold en pause hvad målscoringen angik. Men tyve minutter før tid slog Niko Kranjcar sejren fast med sin scoring til 1-4.

Middlesbrough – Tottenham

Både Middlesbrough og Tottenham har spillet et dårligt efterår. I denne runde stod de to hold overfor hinanden, i en kamp, der havde stor betydning. Vi skulle frem i det 35. minut før vi fik kampens første mål. Tottenhams Darren Bent blev noteret for scoringen. 0-1-føringen holdte halvlegen ud, men der var ikke spillet lang tid af anden halvleg før Middlesbroughs Luke Young havde bragt balance i regnskabet. Der blev ikke scoret mere i kampen, og bundopgøret endte uafgjort.

Everton – Birmingham

Oprykkerne fra Birmingham var ikke spået de store chancer i udebanekampen mod Everton. Der var da heller ikke spillet mere end ti minutter, da Aiyegbeni Yakubu havde bragt hjemmeholdet foran. Så skulle vi helt frem til ti minutter før slutfløjt inden der blev scoret igen. Olivier Kapo bragte udeholdet med i kampen igen. Birmingham så ud til at skulle have point med hjem fra opgøret, men med to Everton-mål i de sidste par minutter af opgøret, lykkedes det hjemmeholdet at hive en sejr på 3-1 hjem.

Aston Villa – Derby

Hjemmeholdet havde den danske forsvarsspiller Martin Laursen med på banen, da oprykkerne fra Derby kom på besøg. Og det var netop danskeren, der i anden halvleg bragte sig selv i fokus, da han scorede til 1-0. Ashley Young øgede denne føring med sit mål til 2-0. Derby var aldrig rigtig tæt på at komme tilbage i opgøret efter de to Villa-scoringer. Kampen endte 2-0.

Blackburn – Liverpool

Blackburn har spillet godt i dette efterår, mens Liverpool har skuffet lidt. Godt nok har holdet ikke tabt en kamp endnu i denne sæson, men det er til gengæld kun blevet til fem sejre og hele seks uafgjorte. Der var derfor lagt op til et spændende og tæt opgør, og det blev det også. Til gengæld blev vi ikke vidner til nogle mål i kampen, som endte uafgjort 0-0.

West Ham – Bolton

Bolton-mandskabet har ikke set godt ud i dette efterår. Holdet er at finde under nedrykningsstregen, og i dette opgør startede det heller ikke godt. Efter godt tyve minutters spil var West Ham kommet i front. Det var George McCartney, der fik bolden i nettet. Denne føring holdte hele første halvleg, og også det meste af anden. Men i de allersidste minutter stjal Bolton det ene point. Kevin Nolan dukkede op i feltet, og med en elegant afslutning sikrede han Bolton 1-1.

Manchester City – Sunderland

I rundens sidste opgør skulle Manchester City forsøge at rejse sig efter 6-0-nederlaget til Chelsea i sidste spillerunde. Modstanderen var oprykkerholdet Sunderland, og i første halvleg formåede de, at holde hjemmeholdet fra at score. I anden halvleg kunne de dog ikke stoppe Stephen Ireland. I det 67. minut sendte han bolden i netmaskerne til 1-0. Dette blev også kampens resultat, og City kom derfor med en smal sejr tilbage på det rigtige spor.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu