Наши партнеры

Menu



Referat: Premier League 1. Runde

Engelsk fodbold

Første runde i Premier League er nu færdigspillet. Den bød på en masse spændende, underholdene og ikke mindst seværdige kampe. Runden gav os også et lille indblik i de forskellige holds styrke.

Sunderland – Tottenham

Det var hjemmeholdet Sunderland, der kom bedst fra start i denne kamp. Holdet var tilbage i Premier League, og tilskuerne på Stadium of Light var vidne til et friskspillende Sunderland-hold, der også kom frem til flere chancer. Tottenham var heller ikke helt uden chancer, men første halvleg endte uden mål. Anden halvleg var en spændende affære, men først i kampens døende minutter fik vi kampens enlige mål. Michael Chopra sendte bolden ind bag Poul Robinson, til stor glæde for hjemmeholdets fans. Kampen endte 1-0.

West Ham – Manchester City

Der var på forhånd lagt op til en spændende kamp, og for danske fans blev det en smule mere spændende, da det blev offentliggjort, at Kasper Schmeichel skulle vogte målet for City. Den talentfulde målmand gjorde det godt, og det samme gjorde nyerhvervelsen, Rolando Bianchi. Blot 18 minutter skulle han bruge til at bringe City i front. Det var Manchester City, der styrede begivenhederne, og kort før tid, lukkede de kampen. Geovanni scorede til slutresultat, 0-2.

Everton – Wigan

Det så på forhånd ud til at blive en svær kamp for Wigan, og da Leon Osman efter 26 minutters spil bragte hjemmeholdet i front, så det blot sværere ud. Det skulle også blive endnu værre for udeholdet. I det 75. minut var Victor Anichebe på pletten, og han øgede til 2-0. Derfra var spændingen ude af kampen. Også selvom Wigan kort før tid fik reduceret ved nyindkøbte, Antoine Sibierski.

Middlesbrough – Blackburn

Det var hjemmeholdet Middlesbrough, der kom bedst fra start i denne kamp. En halv time var spillet af kampen, da Stewert Downing satte gang i sagerne med sit mål til 1-0. En halv time før tid kom Blackburn dog tilbage i kampen, da den tidligere Bayern München-angriber, Roque Santa Cruz, udlignede for udeholdet. Matt Derbyshire sørgede for, at Blackburn fik alle tre point. Med ti minutter igen, sendte han bolden i mål til slutresultat 1-2.

Derby – Portsmouth

Derby fik en god start på deres nye tilværelse i Premier League. Der var blot spillet fire minutter, da Matthew Oakley bragte holdet i front. Så let skulle det dog ikke gå. Portsmouth fik kæmpet sig tilbage i kampen, og Benjani Mwaruwari bragte balance i regnskabet efter 27 minutters spil. Portsmouth skulle også komme foran. I det 83. minut var John Utaka på pletten. Dette var dog ikke det sidste mål i denne kamp. Minuttet efter var Andrew Todd kommet på scoringstavlen. Han gjorde det til slutresultat 2-2.

Bolton – Newcastle

Der var blot gået elleve minutter, da Newcastle kom i front. Charles N’Zogbia var manden bag målet. Ti minutter efter begyndte Obafemi Martins at tage fat, og han bragte Newcastle yderligere foran på et saksespark. Godt fem minutter efter var han på pletten igen, da han afdriblede en forsvarsspiller hvorefter han sendte bolden i mål til 3-1-føring. I anden halvleg lykkedes det for Boltons Nicolas Anelka at få reduceret. Men hjemmeholdet kom ikke nærmere, og Newcastle vandt derfor fortjent kampen.

Aston Villa – Liverpool

Liverpool var favoritter i dette opgør, og det var da også udeholdet, der kom i front. Et kedeligt selvmål fra danske Martin Laursen banede vejen for en Liverpool-sejr. Spillet bølgede meget frem og tilbage mellem de to hold, og da Jamie Carragher begik et dumt straffespark ved uden grund at tage bolden med hånden, kom Aston Villa tilbage i kampen. Barry omsatte sikkert til mål. Som det bedst lignede en uafgjort fik Liverpool frispark på kanten af feltet. Anfører Steven Gerrrard tog sagen i anden hånd, og bragede bolden op i det ene målhjørne. 2-1-sejr til Liverpool.

Arsenal – Fulham

Arsenal fik en katastrofal start på dette opgør. Blot 55 sekunder var der spillet, da Fulham bragte sig i front efter en stor fejl af Jens Lehmann i målet. Arsenal virkede generelt usikre i den bagerste kæde, mens de oppe i front kom frem til flere store chancer. Der skulle dog lidt hjælp fra kampens dommer til at bringe hjemmeholdet på scoringstavlen. Robin van Persie udnyttede sikkert et straffespark. Arsenal pressede på for sejren mod slutningen af kampen, hvor blandt andet danske Nicklas Bendtner var tæt på. Det var dog Alexander Hlep, der i overtiden sikrede London-klubben sejren.

Chelsea – Birmingham

Nyoprykkede Birmingham fik en god start på kampen. Den tidligere Chelsea-spiller Mikael Forssell bragte sit hold i front efter blot et kvarters spil. Det var dog ikke længe holdet nåede at glæde sig over føringen. Få minutter efter havde debutanten Claudio Pizarro bragt balance i regnskabet. Efter en halv times spil var det en anden debutant, Florent Malouda, der bragte Chelsea i front, 2-1. Denne føring varede dog heller ikke længe. Birminghams Olivier Kapo sendte bolden i mål, med et godt skud. Anden halvleg var en meget livlig affære, som bød på et enkelt mål, samt mange chancer. Michael Essien scorede det afgørende mål til 3-2.

Manchester United – Reading

Manchester United var på forhånd favoritter, men vidste også, at de ikke måtte undervurdere deres modstander. Det var da også United, der havde de største chancer, dog uden at blive rigtig farlige. Mod kampens slutning fik hjemmeholdet dog en fordel, da Reading-spilleren, Dave Kitson, der netop var kommet på banen, fik direkte rødt kort for en grim takling. United fortsatte presset, afbrudt af enkelte muligheder til Reading. Trods mange store chancer lykkedes det ikke for United at score, og kampen endte 0-0.

Stillingen i Premier League



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu