
Real Sociedad overvejer at redde Gaizka Mendieta fra sit engelske Middlesbrough mareridt, ved at hente ham hjem til baskerlandet inden transfervinduet lukker.
Miguel Ángel Lotina, manageren i Real Sociedad, har ihærdigt forsøgt at hente forstærkninger til sin spanske klub, og indrømmer at han stadig leder efter nye spillere. Han vil dog ikke oplyse nogle specifikke navne.
”Vi undersøger om der er nogle muligheder for at hente spillere inden vinduet lukker,” fortæller træneren.
Rygterne tyder på at Mendieta vender hjem til Spanien inden længe, da både Athletic Bilbao og Málaga skulle være interesseret i den tidligere stjernespiller.
Middlesbroughs træner, Gareth Southgate, siger dog at klubben ikke har modtaget nogle bud på midtbanespilleren, men rygterne sværmer stadig om en mulig tilbagevending.
Real Sociedad er i stor krise i den hjemlige liga, hvor de p.t. indtager den knap så flatterende 19. plads, med hele 6 point op til nedrykningsstregen. Klubben har dog fået et selvtillids boost efter de, tidligere på måneden, sikrede sig den spanske wing Savio, og måske er Mendieta lige det ekstra der mangler, for at klubben kan overleve i La Liga.
Den 33-årige Mendieta blev født i Bilbao, men startede sin karriere i Valencia år 1992. Efter han havde tilbragt 9 år i klubben, blev han købt af Lazio for omkring 322 mio. kr.
Dette skifte blev dog ikke den store succes, og han vendte tilbage til Spanien på en låneaftale med Barcelona, men mere blev det ikke til.
I 2004 røg han så til England, men igen blev det ikke et specielt succesfuldt skifte. Måske kan den blonde playmaker kun begå sig i hjemlandet, og bejlere er der i hvert fald nok af.
Skriv et svar