Real Betis-spilleren Sergio García blev skadet i weekends 3-3-kamp mod Numancia, efter han fejrede åbningsmålet.
Real Betis’ Sergio García scorede i weekenden sæsonens niende mål, til 1-0 hjemme mod Numancia.
Lykken over at have scoret holdt dog ikke længe, da han valgte at glide ud mod tilhængerne for at fejre scoringen. Dette viste sig dog at være en dum måde at fejre det på, da han i situationen kom til skade med sit ene knæ.
Skaden betyder, at Sergio García må se til fra sidelinjen i den næste måned og vil derfor blive savnet i Betises kamp for at undgå nedrykning.
Real Betis ligger pt. nummer 16 i Primera Division, kun ét point foran Huelva på 18. pladsen, lige under stregen.

d. 29/12/2025 22:22 |
Skriv et svar