Наши партнеры

Menu



Paris besejrede Lille

Fransk fodbold

Paris SG vandt her til aften på hjemmebane 1-0 over Lille i den bedste franske række på et mål kort før halvleg af den tidligere Barcelona- og Roma-spiller, Ludovic Guily.

Paris SG havde Lille på besøg i en kamp, som på forhånd blev spået til en meget lige affære, og det blev det også, da Paris på et mål kort før pausen kunne lade sig hylde som vindere med 1-0.

Spillet bølgede meget frem og tilbage i kampen, hvor begge holds forsvar virkede meget nervøse, og i starten af kampen fik Guily for førse gang bolden i nettet, men målet blev korrekt underkendt.

Det skulle dog ikke være første gang at Guily fik bolden i nettet i kampen. Kort før pausen fik den lille franskmand bolden i nettet efter et meget simpelt opspil, der startede med en lang bold fra målmand Landreau, hvorefter bolden blev forlænget af Hoarau, og Guily kunne efter et forsvarskoks nemt runde keeperen og sparke bolden i det tomme mål.

I anden halvleg havde begge hold muligheder for at score, og i de sidste ti minutter fik Lille presset Paris SG, men det blev ikke til nogle mål, og dermed kunne hovedstadsklubben gå fra banen som vindere af kampen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu