Наши партнеры

Menu



Owen hurtigt tilbage

Engelsk fodbold

Den evigt uheldige engelske landsholdsspiller Michael Owen, som fredag blev opereret for brok, ser ud til at kunne gøre et hurtigt comeback.

De seneste sæsoner har været et sandt skadeshelvede for Michael Owen, og siden VM-slutrunden i Tyskland i 2006, har det været en sej kamp for den lynhurtige angriber. Newcastle-spilleren var for alvor på vej tilbage i topform, og scorede blandt andet tre gange for det engelske landshold, da England i sidste måned slog Israel og Rusland, men måtte endnu en gang se sig sat tilbage, da han fredag blev opereret for brok i Tyskland.

Det var frygtet, at Owen ville se frem mod en længere pause, men nu ser det ud til, at angriberen allerede kan være klar til kamp om 14 dage, og dermed kan hjælpe England i kvalifikationen til EM 2008, hvor holdet møder Viggo Jensens Estland den 13. oktober.

”Operationen forløb perfekt, og jeg tror, at han vil være tilbage i fuld vigør efter otte til tolv dage,” sagde Dr. Ulrike Muschaweck, som foretog operationen, til Sky Sports.

Det er forventet, at Michael Owen vil være klar til at træne allerede i morgen, men er dog alligevel tvivlsom til Newcastles kamp mod Everton i weekenden.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu