Наши партнеры

Menu



Optakt: Premier League 21. Runde

Engelsk fodbold

Fulham og Chelsea spiller den første kamp i Premier League i 2008, når enogtyvende runde sparkes i gang 1. januar. Arsenal skal forsøge at forsvare førstepladsen i ligaen, når de får besøg af West Ham, der i sidste runde slog Manchester United. Netop United skal i denne runde møde Birmingham, mens Martins Laursens Aston Villa tager imod Tottenham. Vi bringer overblikket over denne rundes kampe.

Fulham – Chelsea (Spilles tirsdag d. 1-1-2008 kl. 13:45)

Tingene går ikke helt, som Fulham-mandskabet nok gerne ville have. En hidtil skuffende sæson har betydet, at holdet i øjeblikket ligger til nedrykning. Så går det noget bedre for Chelsea, der er nummer tre på nuværende tidspunkt. Dog lider holdet hårdt under skader til en lang række profiler, og det var nok også derfor at, at spillet langt fra var prangende i holdets sidste kamp mod Newcastle, der med lidt held blev vundet 2-1. The Blues kan dog ikke løbe fra favoritværdigheden og skal have tre point på kontoen, hvis de skal holde trit med Arsenal og Manchester United.

Reading – Portsmouth (Spilles tirsdag d. 1-1-2008 kl. 16:00)

Hjemmeholdet, Reading, har i denne sæson været alt andet end stabile, hvis man tager et kig på holdets resultater. Senest måtte holdet vende hjem fra Tottenham med et 6-4-nederlag i bagagen. Holdet har ikke vundet deres seneste to kampe, og deres spil virker vaklende i denne sæson. Portsmouth har derimod klaret sig ganske udmærket i denne sæson, hvor holdet har været inde i en rigtig god stime, men i de seneste kampe har målene manglet, hvorfor de pt. indtager en ottendeplads.

Middlesbrough – Everton (Spilles tirsdag d. 1-1-2008 kl. 16:00)

Middlesbrough, der indtager en fjottendeplads tager hjemme imod Everton. Middlesbrough har blot sejret fem gange i denne sæson, og virker alt andet end overbevisende i denne sæson. Everton startede sæsonen meget svingende, men er igennem deres seneste kampe kommet bedre med i denne sæson, og ligger i skrivende stund på en sjetteplads.

Manchester United – Birmingham (Spilles tirsdag d. 1-1-2008 kl. 16:00)

Manchester United måtte slippe førstepladsen igen, efter de noget skuffende tabte til West Ham. På Old Trafford er holdet dog igen favoritter, når Birmingham kommer på visit, og selvom Birmingham på det seneste har vist udmærkede takter. Oprykkerne er nummer 15 i tabellen og vil derfor med tre point rykke yderligere et skridt væk fra nedrykningsstregen. Det ser dog meget svært ud.

Arsenal – West Ham (Spilles tirsdag d. 1-1-2008 kl. 16:00)

Selvom spillet langt fra var optimalt og holdet måtte spille med ti mand i en del af anden halvleg lykkedes det alligevel førerholdet i Premier League, Arsenal, at besejre Everton hele 4-1. West Ham kommer også til denne kamp med et godt resultat. De slog nemlig Manchester United sidst de var i aktion, og må derfor naturligvis ikke undervurderes, selvom Arsenal indtil videre har gjort det bedre, end man kunne have forventet med den unge trup Arsene Wenger råder over.

Aston Villa – Tottenham (Spilles tirsdag d. 1-1-2008 kl. 18:20)

Aston Villa er blandt de klubber, der kæmper om de eftertragtede pladser i toppen af tabellen, der giver europæisk fodbold i næste sæson. Det var også Tottenhams målsætning før denne sæson, men en dårlig sæsonstart har betydet, at holdet nu er placeret på en 12. plads. Dog har spillet i de seneste kampe været markant bedre, og samtidig har holdet ikke haft problemer med at finde vejen til netmaskerne. Hele 11 mål har holdet scoret i de seneste to kampe, mens der er blevet lukket fem ind. Det ligner derfor en åben kamp.

Newcastle – Manchester City (Spilles onsdag d. 2-1-2008 kl. 20:45)

Manchester City har været sæsonens store overraskelse i toppen, og indtager pt. en imponerende femteplads mod deres fjottendeplads i sidste sæson. Holdet er ubesejret i deres seneste fire kampe, og ligner ikke et hold, der kan slås ud af kurs foreløbigt. Newcastle har ikke vundet deres seneste tre kampe, og virker ikke overbevisende i deres spil pt., hvorfor de må nøjes med en elleveplads.

Bolton – Derby (Spilles onsdag d. 2-1-2008 kl. 21:00)

Der er ikke mange placeringer mellem de to hold. Bolton er nummer 16, mens Derby indtager ligaens 20. plads. Dog er der hele ti point mellem de to klubber, og det betyder selvfølgelig at det er Derby, der har de største problemer. De er isoleret i bunden af ligaen, og der skal snart et mirakel til for, at de kan redde livet i den bedste engelske række. Som altid spås Derby ikke mange chancer, selvom intet er afgjort på forhånd. Bolton har nemlig heller ikke set godt ud på det sidste og tabte senest 3-1 til Sunderland.

Blackburn – Sunderland (Spilles onsdag d. 2-1-2008 kl. 21:00

Blackburn repræsenterer onsdag topholdet, mens oprykkerne fra Sunderland må kategoriseres som bundholdet. Blackburn startede sæsonen som lyn og torden, men i den senere tid har holdet ikke kunne bevare det gode spil, hvilket har ført til en niendeplads. Sunderlands præstationer i denne sæson, er ikke noget en statiker vil kunne gøre sig klog på, eftersom holdet har leveret en række blandede resultater. Dette har ført til, at holdet ligger på en syttendeplads.

Liverpool – Wigan (Spilles onsdag d. 2-1-2008 kl. 21:00)

Liverpool formåede ikke at slog Manchester City i deres seneste kamp. Kampen endte 0-0, hvilket betyder, at Liverpool er ti point efter Arsenal på ligaens førsteplads, dog har klubben spillet en kamp mindre end de øvrige tophold. Hvis Liverpool skal gøre sig nogen forhåbninger om at vinde ligaen, så er Wigan et hold, der skal besejres. Wigan ligger til nedrykning i øjeblikket og tabte senest 2-1 til Aston Villa.

Skrevet af Casper Lohse og Pernille Nielsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu