Førerholdet i Premier League, Arsenal, tager i denne runde imod Liverpool, der ligesom The Gunners er ubesejrede i denne sæson. Titelkandidaterne fra Chelsea tager imod Manchester City, der har gjort det overraskende godt indtil videre. Vi bringer optakter til samtlige opgør.
Sunderland – Fulham (Spilles lørdag d. 27-10-2007 kl. 16:00)
De to hold har hentet lige mange point indtil videre i denne sæson. Otte point er det blevet til, og det giver begge hold en placering i den mere kedelige halvdel af tabellen. Sunderlands store mål i denne sæson må være at holde sig oppe i Premier League, og skal denne mission klares ville det lune med tre point i opgøret mod Fulham, der ligesom Sunderland kan komme til at kæmpe med om overlevelse, når sæsonen går mod ende. Nu er vi dog blot nået til 11. runde, og meget kan ske endnu. De tre point er vigtige for begge hold, og det bliver med god sandsynlighed en tæt kamp.
Manchester United – Middlesbrough (Spilles lørdag d. 27-10-2007 kl. 16:00)
Manchester United ser ud til at have fundet formen igen efter en lidt skuffende start på sæsonen. De er nu med helt i toppen, og er klar til at kæmpe med om titlen. Middlesbrough derimod er at finde i den noget mere kedelige afdeling. Inden denne runde ligger holdet lige over nedrykningsstregen, blot et point foran Tottenham. Det ligner en sikker hjemmesejr, selvom intet må tages for givet. United er godt kørende og vandt i sidste spillerunde 4-1 over Aston Villa, mens Middlesbrough tabte 2-0 til Chelsea.
Reading – Newcastle (Spilles lørdag d. 27-10-2007 kl. 16:00)
Reading har åbnet sæsonen med meget svingende præstationer. Det giver dem inden denne runde en placering som nummer 12. Newcastle har fået en mere stabil start på sæsonen, hvor de har vist godt fodbold. i sidste runde blev Tottenham slået 3-1, og holdet er nu placeret som nummer otte, og har tilmed spillet en kamp færre end et par af de foranliggende hold. Det er derfor også naturligt at de i denne kamp er favoritter til at hente en sejr og tre point med sig hjem. Reading har fordel af hjemmebane, men det er tvivlsomt om dette er nok.
Chelsea – Manchester City (Spilles lørdag d. 27-10-2007 kl. 16:00)
Spillet fra Chelseas stjernespækkede hold har langt fra været prangende i denne sæson. London-klubbens spil er ikke lige så sprudlende og underholdene som vi tidligere har set. Holdet ser dog ud til at være på vej tilbage efter en rodet start, hvor holdet mistede manager José Mourinho. Rundens modstander, Manchester City, har til gengæld set gode ud i starten på sæsonen. Til fleres overraskelse er holdet placeret på tredjepladsen, hvilket må siges at være en flot præstation. Det skal blive spændende om holdet kan holde fast i de gode præstationer og resultater, eller om de vil falde tilbage. I kampen mod Chelsea skal de bevise, at de har evnerne til at sidde med i toppen.
Birmingham – Wigan (Spilles lørdag d. 27-10-2007 kl. 16:00)
Som oprykkere regnes Birmingham automatisk som et hold, der kan komme til at kæmpe med om nedrykning. På nuværende tidspunkt er holdet placeret på 14. pladsen, mens modstanderne fra Wigan ligger en placering lavere. Begge hold har vundet to kampe, spillet to uafgjorte, mens seks kampe er tabt. Derfor har vi en tæt kamp i vente, hvor en favorit er meget svær at udpege. Birmingham kan dog glæde sig over, at have fordel af hjemmebane.
Portsmouth – West Ham (Spilles lørdag d. 27-10-2007 kl. 18:15)
Hjemmeholdet Portsmouth har fået en god start på sæsonen, hvor holdet inden denne runde er placeret på en flot 5. plads. West Ham har ikke åbnet ligeså godt, men har dog fået en udmærket start på sæsonen. Holdet er placeret fem pladser dårligere end hjemmeholdet, og besidder altså 10. pladsen. Begge hold kommer til dette opgør med en sejr fra sidste spillerunde, hvor Portsmouth slog Wigan mens West Ham vandt over Sunderland. Portsmouth må være favoritter i dette opgør, hvor West Ham dog ikke er helt uden muligheder.
Bolton – Aston Villa (Spilles søndag d. 28-10-2007 kl. 14:30)
Der er lagt op til ligadebut for Boltons nye manager, Gary Megson. Det er ikke nogen let debut, der venter Megson. Bolton har fået en katastrofal start på denne sæson, hvor det indtil videre blot er blevet til en enkelt sejr. Aston Villa er startet noget bedre, men har stadig ingen superstart fået. Holdet er placeret som nummer ni, men tabte i sidste runde 4-1 til Manchester United, hvor målmand, Scott Carson fik rødt kort, og derfor ikke kan deltage i denne kamp. Bolton har fordel af hjemmebane i opgøret men får det ikke nemt, når Villa med Thomas Sørensen og Martin Laursen i truppen kommer på besøg.
Derby – Everton (Spilles søndag d. 28-10-2007 kl. 15:00)
Oprykkerne fra Derby har haft det svært i starten af denne sæson. De har svært ved at klare det høje Premier League-tempo, og det betyder at de inden denne rune besidder 19. pladsen i tabellen. Kun bedre end Bolton. Everton har også fået en lidt skuffende start på sæsonen. Holdet, der har danske Thomas Gravesen med i truppen til denne kamp, er placeret som nummer 11. Inden sæsonen var forhåbningerne en plads med europæisk fodbold til følge, hvilket stadig kan nås, da det endnu er tidligt på sæsonen. Tre point i denne kamp vil hjælpe dem på vej, og der burde være fine chancer for en sejr over Derby.
Tottenham – Blackburn (Spilles søndag d. 28-10-2007 kl. 16:00)
I torsdags var Tottenham i kamp i UEFA Cuppen hvor man ikke blot tabte kampen til Getafe. Holdet mistede også deres manager, Martin Jol, der måtte forlade trænersædet efter kampen. Holdet har fået en katastrofal start på denne sæson. På nuværende tidspunkt ligger holdet til nedrykning, hvilket er langt under forventningerne. Modstanderne fra Blackburn har fået en anderledes god start på sæsonen. Holdet er placeret som nummer seks, og må trods Tottenhams hjemmebanefordel, have chancerne for at hente alle tre point.
Liverpool – Arsenal (Spilles søndag d. 28-10-2007 kl. 17:00)
Dybdegående optakt bringes senere i dag.
Skriv et svar