Наши партнеры

Menu



Optakt: Monaco – PSG

Fransk fodbold

PSG og Monaco tørner i aften sammen i et brag af en sæsonåbner, hvor der allerede fra starten af sæsonen skal sættes hårdt ind med en sejr over rivalerne. En sejr betyder meget, men et nederlag kan betyde alt.

I denne sæsonåbning brager to giganter sammen på højeste tryk, når Monaco tager imod PSG fra den franske hovedstad. Sidste sæson var ingen succes for hverken det ene eller det andet hold. Dagens hjemmehold formåede at slutte på 12. pladsen, mens PSG med nød og næppe kantede sig op over stregen og op på 16. pladsen.

Begge hold har storhed i historien, hvorfor sidste sæsons placeringer i den svage ende af tabellen ikke tilfredsstiller hverken spiller, tilhænger eller bestyrelsesmedlem. Til gengæld er der i dagens opgør mulighed for at score point både i ligaen, men også på mental basis. En sejr i slaget vil helt sikkert tælle mere end de tre point, som tildeles efter en eventuel sejr.

Den 23. februar 2008 var sidste gang de to kæmper stødte sammen. Da endte det dog ikke med sejr til nogen af parterne, da Monaco hentede et enkelt point i Paris. Endnu længere tilbage har PSG slået Monaco på udebane med 2-1, mens hovedstadsholdet også var det sejrende i vinteren 2007, hvor Monaco blev nedlagt med 4-2.

En sejr kan gavne dejligt i klubben, mens et nederlag kan sætte en allerede svær sæson dårligt i gang. På sin vis handler det om at være bedre end rivalen i dette opgør, men på sin vis har den første kamp, specielt med sådan en betydning, en god portion indflydelse på den første halvdel af sæsonen.

Monaco:

Ruffier

Adriani – Modesto – Mongongu – Cufre

Alonso – Gosso – Meriem – Perez – Leko

Menez

PSG:

Landreau

Ceara – Camara – Sakho – Armand

Rothen – Clement – Makelele – Giuly

Hoarau – Pancrate

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Der vil blive gået til makronerne, men alligevel vil de to tidligere kæmper have respekt for dagens modstander. Begge hold indeholder et væld af kompetente spillere, både en blanding af ung talentmasse og rutinerede kræfter. Hjemmebanen vil altid være en fordel selvom Monacos ydmyge stadion kun kan rumme 12.000 mennesker. Monaco vinder smalt 1-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu