AC Milans 32-årige forsvarsspiller, Dario Simic, har nu indgået en aftale med det franske hold, AS Monaco, det bekræfter den italienske storklub i dag.
Simic skiftede til AC Milan i 2002, hvor han kom direkte fra rivalerne, Internazionale. Han har dog aldrig for alvor slået rigtigt igennem hos milaneserne.
Derfor har man gang på gang forventet at Dario Simic ville skifte klub, de sidste mange somre, men han er altid endt med at blive hos Milan.
Men nu er det slut for Simic, som nu endelig forlader San Siro, og det bliver det franske hold, AS Monaco, som kan tilføje den kroatiske forsvarer til deres lønningsliste.
Den 32-årige Simic, har spillet 99 gange for sit land, og skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, før han endelig kan kalde sig AS Monaco-spiller.
Skriv et svar