I gårsdagens træningskamp mellem Newcastle og Carlisle var Newcastles Joey Barton så uheldig at løbe ind i en skade, der vil holde ham ude i seks uger.
Sam Allardyces Newcastle-hold har mistet en vigtig brik på holdet til sæsonstarten i Premier League. Holdets farverige midtbanespiller Joey Barton er blevet skadet, og går derfor glip af de første kampe i sæsonen.
Skaden opstod i en træningskamp lørdag, da Newcastle mødte Carlisle, og det ventes at skaden vil holde ham ude i seks uger. På klubbens hjemmeside oplyses det, at Barton skal på operationsbordet i morgen.
Skriv et svar