Den franske klub Nantes, der har danske Michael Gravgaard i truppen, har nu sikret sig en ny cheftræner. Der er tale om den 55-årige tysker Gernot Rohr.
Nantes gav tidligere på måneden silkesnoren til træner Elie Baup, eftersom holdet måtte tage den tunge vej ned i den næstbedste række.
I dag kunne klubben sætte navn på den nye mand, der skal forsøge, at få skuden på ret køl. Valget er faldet på den 55-årige tysker Gernot Rohr.
Rohr startede sin trænerkarriere tilbage i 1990, da han stod i spidsen for Bordeaux, hvilket han gjorde igennem seks år.
Efter opholdet i klubben blev han sportsdirektør hos Eintracht Frankfurt, men efter yderligere tre år, valgte han at kaste sig over trænergerningen igen. Han har senest stået i spidsen for den tunesiske klub Étoile Sportive du Sahel.
Gernot Rohr nåede at spille 353 kampe for Bordeaux i spillerkarriere. Bordeaux var hans sidste arbejdsgiver som aktiv.
Rohr har signeret en toårig aftale med Nantes.
Skriv et svar