Monaco hentede efter OL den nigerianske midtbanespiller, Sani Kaita, men han har ikke formået at slå igennem. Han bliver nu udlejet til den russiske klub, Kuban.
Sani Kaita gjorde det fremragende under de Olympiske Lege i Beijing, hvor han sammen med det nigerianske landshold nåede frem til finalen.
Efter slutrunden skrev midtbanespilleren kontrakt med den franske klub Monaco, hvor han dog ikke har formået at tilspille sig en plads på førsteholdet.
Derfor lejer Monaco nu nigerianeren ud til den russiske klub Kuban, der sidste år rykkede op i den russiske Premier League, efter at have været nede at vende i 1. division en enkelt sæson.
Skriv et svar