Blackburns Sydafrikanske angriber Benni McCarthy, ser ud til at have det bedre end først troet, efter han blev kørt på hospitalet, grundet et voldsomt slag i hovedet.
McCarthy stødte, midt i 2. halvleg, sammen med en Middlesbrough spiller og kollapsede. Efter 5 minutters behandling, blev angriberen båret fra banen, iført nakkestøtte, og hastet af sted på hospitalet.
”Benni ser ud til at være okay, han tog på hospitalet, men er ude igen, og rejser hjem med resten af truppen,” udtalte en talsmand til klubbens officielle hjemmeside.
”Der var bekymring da han forlod banen, jeg tror alle så at han var i stand til at gå selv, men så kollapsede han vist, tror jeg,” tilføjede manager Mark Hughes.
”Heldigvis er han okay nu.”
Kampen endte 2-1 i Blackburns favør, efter at have været bagud 1-0.

d. 19/02/2026 23:55 |
Skriv et svar