
Wolfsburg blev meget overraskende tyske mestre i sidste sæson, men det betyder ikke, at de ikke vil forstærke truppen. Obafemi Martins er i dag blevet hentet til fra Newcastle.
Wolfsburg havde i sidste sæson den giftigste duo i hele Europa i Edin Dzeko og Grafite, der bankede mål ind efter behag i Bundesligaen. Det hele endte også med, at Wolfsburg kunne løfte den tyske mesterskabspokal. Det betyder dog ikke, at man ikke vil forstærke angrebet.
Klubben har nemlig skrevet kontrakt med den nigerianske angriber Obafemi Martins, der skifter fra engelske Newcastle, der i sidste sæson rykkede ned fra Premier League.
“Han er præcis den type spiller vi har ledt efter til at supplere Grafite og Edin Dzeko. Han er ikke kun hurtig, men har også bevist, at han er målfarlig,” siger tyskernes træner Armin Veh ifølge tv2sport.dk.
Martins nåede at spille 88 kampe for Newcastle, hvor han scorede 28 mål.
Skriv et svar