Наши партнеры

Menu



Marseille vandt overlegent mod Auxerre

Fransk fodbold

Det blev ikke den forventede tætte kamp, da Auxerre var på besøg i Marseille. Her nedslagtede et potent Marseille-mandskab et rystet Auxerre-hold med hele 4-0. Dermed er gårsdagens hjemmehold igen på lige fod med Lyon i tabellen.

Allerede efter 17 minutter lugtede det af sejr til hjemmeholdet, da den giftige angriber, Mamadou Niang, puttede bolden i netmaskerne og dermed gjorde det til 1-0. Dog døde anden halvleg en anelse ud, og ingen af de to hold formåede at komme på tavlen, trods gode forsøg fra begge sider.

Dog gik det helt galt for Auxerre, der for øvrigt ikke havde en skadet Thomas Kahlenberg på banen, da Stephane Grichting begik selvmål kort efter anden halvlegs startfløjt. Dermed kunne Marseille fordoble føringen i dagens kamp. Med 15 minutter igen var Auxerres keeper dog endnu engang nød til at hente bolden ud af netmaskerne.

Denne gang var det Elliot Grandin, der kunne sikre sig en plads på stadionets måltavle, da han sikkert gjorde det til 3-0 og slukkede håbet for udeholdet. Dog kunne holdet fra den sydlige del af Frankrig ikke dy sig, da den tidligere Premier League-spiller, Boudewijn Zenden, manifesterede en ren festivitas i det sydfranske.

Mens Auxerres spillere slukørede tog hjem, kunne det for Marseilles vedkommende fejres, at man har indhentet Lyon i tabellen, hvor Marseille ser ud til at være en af de skarpeste forfølger til mesterskabsklubben, der kan sikre sig sit 8. franske mesterskab i træk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu