Наши партнеры

Menu



Marseille parate til at byde på Huntelaar

Fransk fodbold

AC Milan har forsøgt at leje hollænderen Klaas-Jan Huntelaar fra Real Madrid, men uden held. Nu agter Olympique Marseille i stedet at afgive et bud for ham.

Huntelaar kom til Real Madrid fra Ajax i januar måned for ca. 15 mio. kroner, men med Benzemas ankomst i klubben kan hollænderen blive i overskud.

AC Milan har derfor forsøgt at leje Huntelaar, men det blev afvist af Real Madrid. Nu kommer franske Olympique Marseille i stedet på banen med et købstilbud.

Marseilles nye træner, den franske tidligere landsholdsspiller Didier Deschamps, har i forberedelserne til næste sæson sat ny transferrekord i klubben ved at bruge ca. 13,5 mio. kroner på den tidligere Porto-midtbanespiller, Lucho Gonzalez. I bestræbelserne på at vinde det franske mesterskab og klare sig godt i Champions League ønsker klubben også at forstærke angrebet og vil derfor byde næsten 10 mio. kroner for Huntelaar.

Handler afhænger blandt andet af, om Huntelaar overhovedet vil spille i Frankrig. Huntelaar spillede 156 kampe for Ajax og scorede imponerende 113 mål, mens han i forrige sæson spillede 20 kampe og scorede 8 mål for Real Madrid.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu