Romas offensive brasilianer, Amantino Mancini, vil aflive de rygter der er i omløb om at han skulle være på vej til at forlade hovedstaden enten nu eller til sommer, ved at forlænge sin kontrakt med Giallorosso.
Amantino Mancini forsikrer at han vil blive i Roma uanset hvad, og at han på ingen måde har planer om at skifte i den nærmeste fremtid.
Den 27-årige brasilianske midtbanespiller har netop sluttet fred med holdets kaptajn, Francesco Totti, og er også blevet lovet lønforhøjelse af Serie A’s nr. 2.
”De har lovet mig lønforhøjelse og jeg er klar til at underskrive en ny kontrakt lige med det samme. Jeg har det godt i Rom, især nu hvor jeg er blevet gode venner med Totti. Desuden har der ikke været nogle andre hold der har været meget interesserede i mig,” siger Mancini til de italienske medier.
Mancinis sæson har indtil videre været meget imponerende, hvor han med 7 mål i 15 kampe, har hjulpet sit hold til deres nuværende 2. plads i Serie A, samt kvalifikationen til Champions League 1/8 finalerne og semifinalen i Coppa Italia.
Skriv et svar