Наши партнеры

Menu



Lyon udbyggede forspringet

Fransk fodbold

Lyon udbyggede her til aften forspringet i den bedste franske række, Le Championnat, til seks point ned til PSG på andenpladsen, da Nancy blev besejret med 2-0.

Førerholdet i Le Championant, Lyon, havde valgt at spare en række af deres nøglespillere til aftenens kamp mod Nancy, da holdet på tirsdag møder FC Barcelona i Champions League.

Alligevel var det Lyon, der kom bedst fra start i opgøret, og efter 18 minutters spil scorede Cris således til 1-0. Scoringen faldt efter et hjørnespark sparket af Cesar Delgado, og efter Jean-Alain Boumsong var først på bolden ved første stolpe, kunne Cris sparke bolden i mål ved den fjerne stolpe.

Nancy er ikke kendte for deres evne til at skabe chancer, men kort inde i anden halvleg blev de tildelt et straffespark. Forsøget fra Youssourf Hadji blev dog reddet af Hugo Lloris.

Med 25 minutter tilbage af kampen blev Karim Benzema sendt på banen, og i kampens overtid lukkede han opgøret fuldstændigt, da han scorede til 2-0 for Lyon.

Sejren betyder, at Lyon udbygger deres forspring i Le Championnat således, at holdet nu har seks point ned til PSG på andenpladsen, der kun fik uafgjort, 0-0, mod Grenoble.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu