Наши партнеры

Menu



Lyon skifter tøj-sponsor

Fransk fodbold

Den franske klub Olympique Lyon har afbrudt samarbejdet med Umbro før tid og indgået en ny aftale med Adidas.

I 2007 forlængede Olympique Lyon den gældende kontrakt med tøjfirmaet Umbro, så samarbejdet blev forlænget til 2013. Efterfølgende blev Umbro opkøbt af Nike, og nu har ledelsen hos den franske storklub valgt at skifte sponsor.

Fra slutningen af den kommende sæson bliver det Adidas, der skal forsyne klubben med tøj og penge. På Lyons hjemmeside beskriver klubben aftalen, der løber de kommende 10 år, således:

”Hver sæson vil Olympique Lyon modtage en sum penge fra Adidas samt en procentdel af indtægterne på produkter, der bærer klubbens og Adidas’ navne. Betalingerne vil blive tilpasset det egentlige salg og Olympique Lyons resultater i den hjemlige liga og / eller europæiske konkurrencer.”

Det vurderes, at aftalen som minimum vil tilføre Olympique Lyon, der har vundet 7 af de seneste 8 franske mesterskaber, cirka 37 millioner kroner årligt.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu