
I bestræbelserne på at blive en storklub i Europa, forsøgte Lyon i det seneste transfervindue, at hente nogle af de største stjerner i Europa til klubben, dette lykkedes dog ikke.
Lyon var blandt andet ude med snøren i Chelsea efter holdets fløjspiller, Arjen Robben, men på daværende tidspunkt, ville hollænderen ikke forlade klubben. Det endte dog med, at Robben endte i Real Madrid.
”Vi ledte efter en spiller til venstre side, men Robben ville ikke forlade Chelsea, da vi kontaktede dem,” fortalte klubbens formand Jean-Michel Aulas til France Football.
”Vi spurgte om information omkring Reyes. Men da vi ringede til Arsene Wenger fortalte han os, at han allerede havde et udkast af en kontrakt underskrevet med Atletico Madrid. Fra starten af fortalte Arsene os, at vi ikke havde en chance,” sagde Aulas, der også forklarede, at det heller ikke lykkedes, at få fingrende i Romas brasilianer, Mancini.
”Jeg var i Rom, jeg mødte ham og lad os bare sige, at han og hans agent var enige om, at han skulle skifte til vores klub. Mancini ville virkeligt gerne til Lyon, men Roma ville ikke lade ham slippe,” sluttede formanden.
Ærgeligt. Men kan nu heller ikke se hvad Reyes eller Robben ville i Frankrig. De er de dog for store til..