Наши партнеры

Menu



Lyon hænger på i toppen efter sejr

Fransk fodbold

Med en scoring ti minutter før tid sørgede Bafétimbi Gomis for, at Lyon stadigvæk holder topholdet Bordeaux indenfor en overskuelig afstand i Le Championnat.

Hjemmeholdet St. Etienne blev fra kampens start sat under et gevaldigt pres fra storholdet Lyon. Flere gange var Lisandro Lopez tæt på at bringe gæsterne i front, mens også forsvarsklippen Cris var tæt på en enkelt gang, men Lyon kunne ikke få bolden i mål i første halvleg og derfor var stillingen ved pausen 0-0.

I starten af anden halvleg var Lyon tæt på forløsningen. Miralem Pjanic’ havde et skud på opstanderen og på returbolden var Lopez tæt på, men hans hovedstød røg over mål.

Lisandro Lopez var i det hele taget på den ene eller anden måde indblandet i det meste af Lyons offensive spil. Senere hen i anden halvleg var han få millimeter fra at bringe dem foran, men han måtte se sin afslutning blive puffet op på overlæggeren af St. Etienne-keeperen.

Med under ti minutter igen kom Lyon omsider foran. Det skete, da Kim Källström sendte et hjørnespark indover. I første omgang fik Janot afværget situationen, men bolden havnede i det lille felt og der stod Bafétimbi Gomis klar og gjorde det til kampens resultat 1-0.

Lyon-sejren betyder at klubben ligger på andenpladsen i Le Championnat. Før til aften spillede var der et topbrag i ligaen, da Bordeaux og Monaco tørnede sammen i en kamp, som topholdet Bordeaux vandt 1-0. Der var yderligere en topkamp til i den bedste franske række, hvor Auxerre og Montpellier mødtes. Den kamp endte med en Auxerre-sejr på 2-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu