Наши партнеры

Menu



Løvenkrands: Jeg har det godt i Newcastle

Engelsk fodbold

Newcastles danske nyindkøb Peter Løvenkrands mener ikke, at billedet af den nordengelske klub som ét stort kaotisk rod er retvisende.

Den nordengelske Premier League-klub Newcastle United har i de seneste år begravet diverse ambitioner og målsætninger på grund af hvad der udefra må minde om kaotiske tilstande.

Ejeren Mike Ashley undersøger mulighederne for et salg af klubben, manageren forlod Newcastle i vrede, mens resultaterne har været alt andet end prangende gennem adskillige sæsoner.

Udefra ligner Newcastle simpelt et galehus, men sådan ser det danske nyindkøb Peter Løvenkrands ikke på det.

“Det kan jeg overhovedet ikke genkende,” fastslår Peter Løvenkrands over for Onside.dk, og historier i medierne påvirker ikke hans syn:

“Den slags læser jeg ikke en gang,” supplerer han.

Løvenkrands har fået en helt anden mening om klubben siden han i januar underskrev en korttidskontrakt.

“Jeg har et godt indtryk af klubben. Det er en dejlig klub, og der er styr på tingene. Tingene bliver gjort mere afslappet end i Tyskland, men det er kun godt, og jeg har det utroligt godt med det,” konstaterer danskeren.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu