Наши партнеры

Menu



Klubpræsident utilfreds med Gravgaard

Fransk fodbold

Nantes-præsident, Waldemir Kita, er ikke helt tilfreds med nyindkøbene Michael Gravgaard og Ivan Klasnics præstationer. Ivan Klasnic synes allerede på vej væk.

Den danske landsholdspiller og tidligere FCK-spiller er blevet kritiseret en del i den franske presse de seneste uger. Han har fået at vide, at hans præstationer er utilfredsstillende, og nu lyder kritiske røster fra den anden side. Klubpræsident i Nantes, Waldemir Kita, har både kritiseret Michael Gravgaard og Ivan Klasnic for deres form.

”Det undrer mig, at (Michael, red.) Gravgaard fra Danmark og Ivan Klasnic, der scorede mål i Bundesligaen, ikke er kommet hertil med den bedste form,” siger Kita til franske Presse-Océan.

Ivan Klasnic har fået en del kritik og et skifte i vinterpausen kan være på vej.

”Det åbner for spørgsmålet om Klasnic er den rette spiller til måden, vi spiller på i Nantes. Klasnics afgang handler ikke kun om mig, men også om han vil af sted. Vi har diskuteret det. I alle tilfælde vil jeg ikke ødelægge en spiller som ham. Hvis han vil væk, får han lov til det,” slutter Nantes-præsidenten.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu