
Newcastle-legenden Alan Shearer blev onsdag aften bekræftet som klubbens nye manager. Shearer er udset til at skulle varme trænersædet for resten af sæsonen.
Newcastle-fans lider for tiden sammen med resten af folkene i og omkring klubben, som i øjeblikket ligger under nedrykningsstregen.
Tidligere på ugen forlød det, at klublegenden Alan Shearer med sit store hjerte for klubben, ville gøre alt for at få mandskabet på ret kurs ved at overtage trænersædet, men det afviste han prompte.
I går blev det dog bekræftet, at Shearer bliver manden, som skal forsøge, at styre holdet over nedrykningsstregen, så man kan overleve i den store engelske liga, Premier League.
Klubbens oprindelige manager, Joe Kinnear, blev tvunget til at stoppe på posten som midlertidig manager, eftersom han skulle have foretaget en vigtig bypass-operation.
Alan Shearer indrømmer, at hans Newcastle-hjerte har blødt i denne sæson, og han vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at få klubben på ret køl i ligaen.
”Jeg elsker Newcastle, og jeg kan derfor ikke bare se passivt til, mens klubben ligger under nedrykningsstregen. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at klubben skal undgå nedrykning. Det er en umådelig svær opgave, jeg er stillet, men jeg tror på, at jeg har de fornødne ressourcer til at hjælpe. Truppen består af mange dygtige spillere, som kan løse dette med en god portion selvtillid,” forklarede Shearer til BBC.
Shearer nåede i sin tid som Newcastle-angriber, at score 148 mål i 303 kampe, hvilket fortsat er scoringsrekord i klubben.
Klubben kunne samtidig med offentliggørelsen af den nye manager fortælle, at den upopulære sportsdirektør Dennis Wise stopper med i sin stilling med øjeblikkelig virkning.
Skriv et svar