
Nye rygter popper frem om José Mourinhos skæbne, og det er ikke urealistisk at han kommer til at styre sit hjemland.
Portugal er delt i to lejre. Den ene mener at José Mourinho skal overtage roret efter EM 2008, mens den anden lejr mener at man skal forlænge kontrakten med Luiz Felipe Scolari, der vandt VM med Brasilien i 2002.
En afstemning blev holdt på Correio da Manha’s hjemmeside, og resultaterne blev følgende: 43.1 % ser gerne den 44-årige Mourinho afløse Scolari, mens 42.2 % vil beholde brasilianeren. De resterende 14.7 % havde ingen mening omkring sagen.
Mourinho, der er på kontrakt hos Chelsea til år 2010, har længe været rygtet på vej væk fra klubben. Den russiske oliemilliardær, Roman Abramovich, har allerede fundet frem til en liste med kompetente afløsere, hvor bl.a. Carlo Ancelotti og Gus Hiddink fremgår. Den tidligere Porto manager, har afsløret at han ønsker at stå i spidsen for hjemlandet inden han trækker sig tilbage fra fodbolden.
Skriv et svar