Наши партнеры

Menu



Italiener vil kæmpe for sin plads

Engelsk fodbold

Det italienske stortalent, Guiseppe Rossi, har i denne sæson været udlejet til både Newcastle og Parma fra Manchester United. Nu er han kommet tilbage for at kæmpe for sin plads.

Guiseppe Rossi var med stor succes udlejet til Parma i Serie A, og det har Juventus lagt mærke til. Således er klubben interesseret i at tilknytte sig den unge italienske angriber, men det afviser hovedpersonen selv, der vil kæmpe for sin plads på Old Trafford.

“Alt jeg har at sige er, at mit mål stadig er det samme, som det altid har været – at klare det godt her i Manchester United,” udtalte Rossi til BBC Sport.

“Et skifte til Juventus er bare rygter. Jeg har læst om det et par gange, men det er ikke noget, jeg overvejer,” sluttede den unge italiener.

Guiseppe Rossis vej til startopstillingen i United er også blevet kortere, da Louis Saha er blevet langtidsskadet og Alan Smith rygtes væk. Dog er Manchester United også interesseret i mange klasseangribere. Således er Fernando Torres, Klaas Jan Huntelaar, Afonso Alves og Nicolas Anelka alle sat i forbindelse med et skifte til de engelske mestre.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu