Наши партнеры

Menu



Irsk landsholdsmålmand overvejer fremtiden

Engelsk fodbold

Den irske landsholdsmålmand Shay Given overvejer fremtiden i sin nuværende klub Newcastle.

I sidste uge led Newcastle et sviende nederlag på 5-1 mod Liverpool. Kampen kalder Given karrierens værste, og Newcastles situation får ham til at overveje, hvorvidt han skal blive eller forlade klubben til fordel for Tottenham, Arsenal eller Manchester City, der alle angiveligt skulle være interesseret i den 32-årige keeper, selvom Newcastle har meldt ud, at Given ikke er til salg.

“Shay er meget skuffet over den meget dårlige præstation mod Liverpool i sidste uge. Det var et lavpunkt i hans karriere, og han vil ikke se det gentaget,” skriver Givens advokat Michael Kennedy i en pressemeddelelse.

“Da han skrev under på en femårig kontrakt i 2006 var det på baggrund af, at klubben skulle kæmpe om store trofæer, men som det er lige nu er alt hvad han kan se med tumulten på og udenfor banen, en kamp for overlevelse. Efter at have tjent klubben loyalt i 11 år, føler Shay at han må overveje sin fremtid set i lyset af interessen fra Tottenham, Arsenal og Manchester City,” fortsætter han.

Shay Given kom til Newcastle United i 1997 efter bl.a. ophold i Celtic og Blackburn.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu