FCK har for tiden den franske angriber Garra Dembélé til prøvetræning. Auxerre-angriberen kommer måske med på FCK’s træningslejr i Østrig.
Den spiller, som man mente, var en ung sydafrikaner, har vist sig at være en ung fransk angriber. Ifølge FCK selv, havde man sendt spilleren hjem uden kontrakt, men han var i dag til træning hos de danske mestre, så det må betyde, at klubben har givet ham en ekstra chance, for at bevise sit talent.
Ståle Solbakken bekræfter også, at der er tale om den samme spiller.
“Han har gjort det fint, men han er jo en ung spiller. Vi tager ham måske med på træningslejr og lader ham kæmpe lidt for det der. Han er jo en ung dreng, som har tiden foran sig,” sagde Ståle Solbakken til bold.dk.
Dog vil Solbakken ikke kommentere, om han får en kontrakt.
“Nej, det er for tidligt at sige noget om det, det har vi ikke bestemt os for endnu.”
Angriberen har tidligere været til prøvetræning i Newcastle, Leeds og Barnsley.
Skriv et svar