
FIFA’s beslutning om, at udlændinge under 18 år ikke længere må spille fodbold og gå i skole i Danmark, er nu blevet appelleret af den midtjyske SAS Liga-klub, FC Midtjylland.
Sagen om FC Midtjyllands fodboldakademi, hvor afrikanere under 18 år bliver hentet til Danmark, hvor de går i skole og spiller fodbold, strider altså imod FIFA’s afgørelse, og skal nu tages op af den internationale domstol, CAS.
”For det første lægger FIFA forkerte faktuelle oplysninger til grund for deres afgørelse. For eksempel anfører FIFA i afgørelsen, at de unge nigerianeres skolegang foregår i FC Midtjyllands egen skole, hvilket ifølge FIFA medfører, at de ikke er ’studerende’ i forhold til artikel 19, stk. 2, og at der dermed er tale om en overtrædelse af artikel 19. Skolegangen foregår imidlertid IKKE i FC Midtjyllands egen skole, men i en offentlig, kommunal skole, der er tilgængelig for alle kommunens elever. Det gør i klubbens øjne de unge nigerianere til almindelige studerende.” udtaler direktør Claus Berthelsen til klubbens egen hjemmeside.
Det vides endnu ikke, hvornår CAS behandler sagen.
Skriv et svar