Martin Bergvolds nye klub, Livorno, har fyret deres træner Daniele Arrigoni efter dagens 5-1 nederlag til Atalanta.
Arrigoni har været en truet mand i en del tid, grundet Livornos ringe form.
Holdet har ikke formået at vinde i deres seneste 7 kampe, og dagens afklapsning var det der fik bægeret til at flyde over for klubbens præsident, Aldo Spinelli.
Spinelli besluttede at sige farvel til Arrigoni, efter en snak med ham i omklædningsrummet, da det ydmygende nederlag endelig var fløjtet af.
”Jeg skammer mig meget over dette hold,” fortæller Spinelli til de italienske medier.
”Det burde da være umuligt at indkassere 10 mål i 3 kampe!.”
Skriv et svar