Наши партнеры

Menu



Crespo bliver hos Inter

Italiensk fodbold

FA Cup-vinderne fra Chelsea, har besluttet ikke at tilbagekalde Hernan Crespo fra hans låneperiode hos de italienske mestre fra Inter – til glæde for angriberen selv.

Crespo, der p.t. er i Schweiz med det argentinske landshold forud for lørdagens venskabskamp i Basel, har hele tiden ønsket at blive i Italien, efter det ikke lykkedes han at falde til i England.

Nu har angriberen så fået sit ønske opfyldt, selvom Chelseas manager, José Mourinho, på et tidspunkt antydede, at han ville hente Crespo tilbage som erstatning for Didier Drogba og Salomon Kalou, når de to rejser til African Nations Cup.

Lejeaftale lød på to år, men med mulighed for Chelsea at hente Crespo tilbage efter et år.

Men en talsmand fra Inter udtalte: ”FC Internazionale har modtaget en fax fra Chelsea, erklærende, at Hernan Crespo er velkommen til at blive hos Nerazzurri resten af hans 2-årige aftale.”

Crespo fortalte klubbens hjemmeside, at han var henrykt over at han bliver i klubben.

”Jeg er meget glad. At blive hos Inter var hvad jeg ønskede. Jeg vil først og fremmest takke Chelsea for deres hjælp, og Inter, for at bekræfte deres tillid til mig.”

Spillerens agent, Fernando Hidalgo, afslørede også, at angriberen har indgået en ny 2-årig aftale med Serie A mestrene.

”Vi er blevet enige med Inter om en 1-årig lejeaftale, og en ny 2-årig kontrakt. Vi er meget glade, for det var det vi gik efter.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu