
Den argentinske fodboldlegende, Diego Armando Maradona, har givet sit bud på aftenens Champions League-vinder. Han tror, at Manchester United trækker det længste strå.
Den tidligere verdensstjerne, Diego Armando Maradona, har givet sit bud på, hvem der stikker af sted med ”Pokalen med de store ører” i aften.
“Jeg tror, at Manchester United slår Chelsea. Min ven Carlos (Tevez, red) spiller der. Selvom jeg har mange venner i begge klubber, hælder jeg til United,” udtaler Maradona ifølge Goal.com.
Uniteds lille argentiner, Carlos Tevez, er ofte blevet sammenlignet med den i dag 46-årige Maradona. Legenden udtaler følgende om sin landsmand:
”Han er som en søn for mig. Fra det øjeblik, jeg mødte ham, har jeg følt sådan. Jeg mødte ham for seks år siden, da han spillede i Boca Juniors.”
Skriv et svar