Наши партнеры

Menu



Chelsea smed sejren væk mod Fulham

Engelsk fodbold

Clint Dempsey sikrede med en scoring i sidste minut Fulham det ene point mod Chelsea, da de to London-klubber mødtes på Craven Cottage.

Chelsea var under pres inden søndagens kamp mod Fulham, da Liverpool tidligere på dagen havde besejret Newcastle 5-1. Det startede dog ikke godt for Chelsea, der efter bare ti minutters spil kom bagud. Fulhams Simon Davies sendte et frispark ind i feltet, hvor Clint Dempsey fik kontrol over bolden og sparkede den ind bag Petr Cech, som ikke fik meget hjælp af sine medspillere i denne situation.

Stillingen holdt til pausen, men i anden halvleg fik Chelsea endelig hul på bylden. Efter en fejl af Fulham-keeper Mark Schwarzer kom Frank Lampard til bolden og sparkede gæsterne tilbage i opgøret.

Med omkring et kvarter tilbage af opgøret kom Chelsea foran, da Frank Lampard sparkede bolden i mål direkte på frispark. Efterfølgende havde Chelsea chancen for at lukke opgøret, men dette lykkede ikke. I stedet fik Fulham udlignet, og igen var Clint Dempsey manden bag målet, da han headede bolden i mål efter et hjørnespark.

Kampen endte 2-2 og Chelsea er nu tre point efter Liverpool på førstepladsen i Premier League.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu