
Meget tyder på at den italienske angriber skal forlade Palermo til sommer, og der skulle eftersigende være op til flere bejlere.
Den 25-årige, der i 2005 skiftede fra Brescia, har ikke formået at gøre indtryk på Stadio Barbera i denne sæson og var igen meget skuffende i klubbens 2-1 nederlag til Roma på hjemmebane.
Derfor ser det nu ud til at Andrea siger farvel til sommer, eftersom hans agent Andrea D’Amico, hævder, at han allerede har fortalt klubben om sit ønske om at skifte.
”Farvellet er nærmest uundgåeligt,” fortalte D’Amico til Teleradiostereo. ”Spillere har udtrykt denne intention, og jeg tror heller ikke at klubben er i tvivl om det.”
Ifølge D’Amico, skulle bejlerne befinde sig i Storbritannien.
”Han er ikke blot eftersøgt i Italien, men i England f.eks., er han jagtet af både Tottenham og Everton, og i Skotland er der Glasgow Rangers der gerne vil have ham som angriber.”
”I Italien er han beundret af Romas træner, Luciano Spalletti, hvilket trænere selv har indrømmet. Der er dog en stor forskel på om en taktiker siger at han kan lide en spiller, og de konkrete forhandlinger.”
Palermo har haft en turbulent sæson og er efter et katastrofalt kollaps i forårssæsonen, faldet fra en 3. plads til en 6. plads.
Skriv et svar