Наши партнеры

Menu



Brasilien, Robinhos flugtvej?

Spansk fodbold

Robinhos agent hævder, at adskillige brasilianske klubber, bl.a. Robinhos tidligere klub, Santos, har vist interesse i at hente den utilpassede Real Madrid angriber, hjem på en låneaftale. En sådan aftale ville tillade Robinho at flyve direkte til Brasilien, og vende tilbage til sæsonstarten i August.

Dette kunne være en flugtvej for den 22-årige tekniker, der er den seneste stjernespiller, der er faldet i unåde hos Fabio Capello, og det ser ikke ud til, at hans rolle som bænkevarmer, vil ændre sig, så længe italieneren sidder på kongeklubbens trone.

”Jeg har læst i pressen, at Real Madrid er villige til at sælge ham, når sæsonen slutter. Prisen skulle ligge på omkring 130 mio. kr.,” sagde Robinhos agent, Vagner Ribeiro, til O Globo. ”Hvis dette skulle være tilfældet, vil jeg gerne have at Pedja (Mijatovic, Reals sportsdirektør. red) til at bekræfte det.

”Jeg har modtaget tilbud fra brasilianske klubber, om et øjeblikkeligt lån, der vil slutte når den europæiske sæson, starter op igen. En af klubberne er fra Rio de Janeiro, en anden fra Sao Paulo og en sidste fra Belo Horizonte.”

Man regner med at der er tale om Santos, Cruzeiro og enten Flamengo eller Fluminense.

Robinho startede sin karriere i Santos, hvor han var med til at vinde mesterskabet i både 2002, og igen i 2004.

Den brasilianske sæson starter i April, så Robinho kunne spille 4 måneders fodbold i hjemlandet, før han vender tilbage til Europa. En god mulighed for at få kamptræning, inden han forventes at blive solgt i sommerens transfervindue.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu